Baggrund for projektet

Mange elementer har betydning, når det handler om at øge elevers læringsudbytte i skolen. Men en ting har vist sig vigtigere end noget andet: At lærere og skoleledere, som er eksperter på deres felt, er inspirerede og brænder for deres arbejde, arbejder sammen for at øge effekten af undervisningen for alle elever (Hattie 2015). 

 

I dette kompetenceudviklingsprojekt er seks kommuner (Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø og Mariagerfjord) derfor gået sammen om at øge kvaliteten af teamsamarbejde, så der udvikles professionelle læringsfællesskaber i blandt andet det enkelte undervisningsteam, skoleledelsesteam og forvaltningsteam – og på tværs af disse.

 

Projektet er bygget op omkring Richard DuFour og Robert J. Marzanos tre store ideer om et professionelt læringsfællesskab: Den første idé handler om, at alle elever skal lære mere, og at dette skal være fokus i alt arbejdet i det professionelle læringsfællesskab. Den anden idé handler om, at samarbejdet kommer i fokus. Det skal prioriteres af både medarbejdere, ledere og forvaltning. Den tredje idé handler om at bruge data til at forbedre praksis. Det vil sige, at det professionelle læringsfællesskab må være orienteret mod at finde beviser på, om indsatserne har den ønskede effekt – altså om eleverne lærer mere og trives bedre.

 

Et professionelt læringsfællesskab har, uanset niveau, altid fokus på, hvordan elevernes læring og trivsel kan øges. Hvis elevernes læring og trivsel skal øges, er man imidlertid nødt til at kvalificere de professionelle, som faciliterer den undervisning og det læringsmiljø, som eleverne tilbydes. Derfor har projektet som direkte målsætning at kvalificere det målstyrede teamsamarbejde og skabe og udvikle professionelle læringsfællesskaber. Udgangspunktet er altså den anden store idé. Dette gøres med henblik på at øge elevernes læring, det vil sige den første store idé. De professionelle læringsfællesskaber skal drives af data om elevernes læring, det vil sige den tredje store idé.

 

Det fælles kompetenceudviklingsprojekt kan beskrives som en ”defineret autonomi” (DuFour og Marzano 2015, s. 35), som kommunerne i samarbejde med eksterne konsulenter udvikler på et forskningsinformeret grundlag.

 

Autonomien kommer til udtryk ved, at der i nærværende projekt er lagt vægt på, at den pædagogiske udvikling forankres lokalt i dobbelt forstand. Kurser, sparringer og andre elementer af kompetenceudviklingen, der involverer eksterne konsulenter, foregår primært i den lokale kontekst – helt konkret på den enkelte skole. Der tages afsæt i lokale problemstillinger og udfordringer, de eksisterende teams arbejde skal kvalificeres, dvs. gruppen selv bruges til at ændre gruppen, og der bygges videre på igangværende kompetenceudviklingsprojekter i de enkelte kommuner.

 

DuFour og Marzanos tre store ideer, elevernes læring, bedre samarbejde og data som bevis på læringseffekt, er den fælles definerede ramme, inden for hvilken der er plads til lokal autonomi. De tre store ideer kommer til udtryk i PLF Nord i fem gennemgående temaer: PLF-samarbejde, læringssamtaler, videndeling, teammøder og data.

 

 

|