PLF Nord 2.0

2019 - 2022
EvalueringsdesignDe 5 spor i PLF 2.0

Evalueringsdesign

Indhold på vej

….

Baggrund for PLF Nord 2.0

I PLF Nord 1.0 satte deltagerne fokus på at udvikle professionelle læringsfællesskaber som fundament for elevernes læring og trivsel. Det teoretiske udgangspunkt var i de tre store idéer, som er formuleret af uddannelsesforskerne Richard DuFour og Robert Marzano, nemlig at alle elever skal lære mere (den første store idé), samarbejdet om elevernes læring er i fokus (den anden store idé), og data om elevernes læring anvendes i samarbejdet om at forbedre praksis (den tredje store idé).

Det tværkommunale og kommunale samarbejde blev udviklet gennem aktiviteter såsom fælles kurser, netværksmøder på tværs af kommuner, lokale sparringer på teamniveau, uddannelse af lokale teamkoordinatorer og formulering af visioner og værdier for det enkelte team. Undervejs i forløbet har kompetenceudviklingen taget afsæt i igangværende lokale kompetenceudviklingsprojekter og udfordringer samt udviklet nye aktiviteter såsom etablering af et konsulentnetværk og øget samarbejde på forvaltningsniveau.

I PLF Nord 2.0 suppleres det teoretiske udgangspunkt med de data og de erfaringer, som er opsamlet i PLF Nord 1.0.

Læs mere...

Med henblik på at tydeliggøre et startpunkt og tilvejebringe data om de professionelles samarbejde har Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet og Dafolo samarbejdet om evalueringen af indsatsen.

Konklusionen fra baseline-undersøgelsen og dernæst endline viser, at de deltagende kommuner i PLF Nord 2.0 skal arbejde videre med følgende fem anbefalinger:

  • Fokus på visioner og mål
  • Fokus på styrkelse af en professionel kultur
  • Fokus på brugen af forskellige former for data
  • Sammensæt erfaringsblandede teams
  • Overdrag ”teacher leadership” til de mest erfarne lærere.

Evalueringen viser følgende:

  • Det kan konstateres, at ledere og medarbejdere ikke oplever et signifikant udbytte af PLF i forhold til skolens formål på præcis elevernes læring og trivsel.
  • Der er et øget kendskab til og brug af mål blandt de adspurgte medarbejdere, og værdien af målene ser også ud til at stå klarere for medarbejdere.
  • Der er behov for øget kendskab til og anvendelse af såvel kvantitative som kvalitative data.
  • Der er et øget brug af data blandt både medarbejdere og ledere. Der kan med fordel sættes fokus på, hvordan dataarbejdet bliver en integreret del af det daglige kvalitetsarbejde. I taksonomien for teams og lederne foregår der en løbende evaluering og justering af ledernes og medarbejdernes arbejde med data.

Som led heri vil det være relevant med en kortlægning af de datatyper, der bruges i forhold til at vurdere, i hvor høj grad de er tidslige og specifikke nok til at kunne understøtte det daglige kvalitetsarbejde. Lederes og medarbejdernes arbejde med relevante datoformer understøttes, og der videreudvikles på data, som bidrager til løsningsforslag på problemstillinger i praksis.

  • Der er sket en professionalisering af teamarbejdet, dog kan det indholdsmæssige styrkes yderligere. Her kan der i særlig grad være fokus på den didaktiske problemløsning, så teamarbejdet i højere grad arbejder undersøgende og udviklende ift. konkrete didaktiske problemer. Ane Qvortrup anbefaler, at teammøderne indholdsmæssigt styrkes yderligere, så teams i højere grad arbejder undersøgende og udviklende i forhold til konkrete didaktiske problemstillinger.

De tre bølger

PLF Nord 2.0 tager på den baggrund afsæt i evalueringen fra endline og baseline.

Foruden Marzano og DuFours forskning, som beskrevet i den første ansøgning, har vi valgt at lade os inspirere af den amerikanske uddannelsesforsker Andy Hargreaves (2018), som på internationalt plan har observeret tre bølger i udviklingen af PLF.

Den første bølge

Den første bølge beskrives som introduktion til de grundlæggende principper og idéer, der også ligger til grund for PLF Nord 1.0. Her har fokus været på at lære deltagerne om det teoretiske udgangspunkt for overhovedet at ændre arbejdsgange samt prioritere et kvalificeret samarbejde mellem medarbejdere og ledere med fokus på elevernes læring tydeliggjort ved hjælp af relevant data. I PLF Nord 1.0 er dette udgangspunkt introduceret i forbindelse med de indledende kursusdage.

Den anden bølge

Den anden bølge benævner Hargreaves som implementering af kompetenceudviklingsprogrammer, hvor de grundlæggende principper for PLF omsættes i regulær praksisudvikling. I PLF Nord 2.0 gælder det for den lokale kompetenceudvikling, at både ledere og medarbejdere anvender redskaber til at udvikle en professionel læringskultur ved kontinuerligt at justere og forbedre strukturer, som har til formål at ændre kulturen i den nuværende praksis. I denne fase opstår ifølge Hargreaves risikoen for, at PLF bliver en metodik og ikke en kultur, hvor redskaberne anvendes for redskabernes skyld, og målet forsvinder i øvelsesarbejdet. Det ses for eksempel ved, at PLF anskues som en mødestruktur frem for en professionel kultur. Er der tale om en egentlig kulturudvikling, hvor medarbejderne og lederne sammen undersøger og forbedrer sin praksis, og hvor fokus på elevernes læring er konstant, er den tredje bølge opnået. Her overskrider PLF teammødernes rammer og ligger som fundament for al arbejdet. Her vælger medarbejderne og lederne at arbejde sammen, fordi de har set, at det øger læring og trivsel for både elever og de professionelle.

Den tredje bølge

Med den opfølgende indsats i PLF Nord 2.0 er intentionen, at medarbejdere og ledere kommer sikkert med over i tredje bølge, og at potentialet i det arbejde, der er gjort i PLF Nord 1.0, udnyttes til fulde. Intentionen med denne ansøgning om PLF Nord 2.0 er således at imødekomme det behov for kompetenceudviklingsindsatser, som evalueringerne og erfaringerne peger på.