Evalueringsdesign

Introduktion

Formålet med PLF Nord er at sikre gode betingelser for, at medarbejdere og ledere til fulde kan udnytte det potentiale, der er opnået med ’PLF Nord’, og ikke mindst at videreudvikle en professionel og forpligtende læringskultur igennem kompetenceudvikling såvel som etableringen af stærke lærings-, refleksions- og praksisfællesskaber lokalt.

Hermed har projektet også til hensigt at imødekomme de opmærksomhedspunkter, der er identificeret i evalueringen af PLF Nord , og som indikerer, at der fortsat er behov for at fokusere på bl.a. koblingen mellem professionelle læringsfællesskaber som tilgang og kerneopgaven, fælles visioner og mål, anvendelse af forskellige former for data samt didaktisk problemløsning i teamene.

Evalueringen af PLF Nord varetages af evalueringshuset Rambøll, som har bred erfaringen med netop evaluering af indsatser i uddannelsesregi.

Formålet med evalueringen

Evalueringen skal være med til at dokumentere den ambitiøse forandrings- og udviklingsproces, som skolerne i Hjørring, Mariagerfjord, Brønderslev og Frederikshavn kommuner fortsat skal drive i de kommende år, og herigennem være med til at understøtte, at projektet skaber bæredygtige forandringer i pædagogisk praksis – til gavn for både elever, medarbejdere og skolen som helhed.

Evalueringen af PLF Nord har to formål

1. For det første skal evalueringen bidrage med solid viden om de forandringer, som den løbende omsætning af kompetenceudviklingen skaber i skolernes læringskultur, i teamsamarbejdet og i pædagogisk praksis.

2. For det andet skal evalueringen understøtte omsætningen og forankringen af kompetenceudviklingen i praksis ved løbende at levere anvendelig og handlingsrettet data og viden om, hvordan projektet forløber, og hvad der kommunalt og lokalt er ’næste bedste skridt’ for i endnu højere grad at sætte turbo på den ønskede forandrings- og udviklingsproces. Hermed skal evalueringen ikke bare dokumentere de resultater, som projektet skaber, men også aktivt bidrage til at understøtte udviklingen af skolernes professionelle læringsfællesskaber.

 

///

Evalueringsdesign

Evalueringen er tilrettelægget, så der kombineres mellem kvantitative og kvalitative metoder med øje for at sikre et kontinuerligt læringsperspektiv igennem hele evalueringen. Det skal sikre, at evalueringen bidrager med solid og anvendelig viden til gavn for både skoler og kommuner.

 

///

Deltagere i evalueringen

Evalueringen består af spørgeskemaundersøgelser, som alle medarbejdere og ledere i kommunerne forventes at deltage i samt casebesøg eller onlinemøder på udvalgte skoler, hvor der indsamles kvalitative data.

Spørgeskemaundersøgelse for alle medarbejdere og ledere

I september 2021 og 2022 skal al pædagogisk personale og ledere gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om arbejdet i professionelle læringsfællesskaber. Spørgeskemaundersøgelsen tager mellem 10 – 15 minutter pr. gang, og gennemføres i alt 2 gange.

Interviews på få udvalgte skoler

I september 2021 og 2022 skal få udvalgte skoler deltage i interviews. I september 2021 vil interviewene som udgangspunkt gennemføres virtuelt. Skoler, som skal deltage i interviews, får direkte besked fra deres kommunale kontaktperson. Konsulenter fra Rambøll vil interviewe forvaltningsrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter, nøglepersoner og pædagogiske teams fra forskellige skoler.

 

///

Datamateriale til hver skole

Efter hver spørgeskemaundersøgelse kan alle skoleledere trække en skolerapport med data fra egen skole/matrikel. Rapporten vil give et godt billede af, hvor langt skolen er i arbejdet med at opbygge professionelle læringsfællesskaber. På den måde kan skolerne bruge rapporten til at fokusere og styrke deres fremadrettede arbejde i professionelle læringsfællesskaber på fx teammøder, som led i læringssamtaler eller under sparring på ledelsesmøder.

Rapporterne indeholder fx korte forklaringer til alle figurer og tabeller, og resultaterne far- vekodes, så det er nemt at danne sig et hurtigt overblik over fordelingen af svar på fx positive og mindre positive svarkategorier. Nedenfor kan ses eksempel på en skolerapport. Evalueringen gentages i efterfølgende år, så data viser forbedringer igennem det forgående år, og samtidig viser pejlemærker til de kommende år.

 

///

Tidsplan

Tidsplanen er retvisende. Dog med mulighed for at justere grundet covid 19, så tidsplanen hele tiden matcher projektets kompetenceudviklingsindsatser og aktionslæringsperioder.

Klik for at se billede i stor.

Kontakt

Spørgsmål vedr. evalueringen af PLF Nord rettes til

Senior Consultant i Rambøll
Mia Rytter Lund
mryl@ramboll.com

PLF Nord

Baggrund

I PLF Nord satte deltagerne fokus på at udvikle professionelle læringsfællesskaber som fundament for elevernes læring og trivsel. Det teoretiske udgangspunkt var i de tre store idéer, som er formuleret af uddannelsesforskerne Richard DuFour og Robert Marzano, nemlig at alle elever skal lære mere (den første store idé), samarbejdet om elevernes læring er i fokus (den anden store idé), og data om elevernes læring anvendes i samarbejdet om at forbedre praksis (den tredje store idé).

Det tværkommunale og kommunale samarbejde blev udviklet gennem aktiviteter såsom fælles kurser, netværksmøder på tværs af kommuner, lokale sparringer på teamniveau, uddannelse af lokale teamkoordinatorer og formulering af visioner og værdier for det enkelte team. Undervejs i forløbet har kompetenceudviklingen taget afsæt i igangværende lokale kompetenceudviklingsprojekter og udfordringer samt udviklet nye aktiviteter såsom etablering af et konsulentnetværk og øget samarbejde på forvaltningsniveau.

I PLF Nord suppleres det teoretiske udgangspunkt med de data og de erfaringer, som er opsamlet i første del af PLF Nord.

Læs mere...

Med henblik på at tydeliggøre et startpunkt og tilvejebringe data om de professionelles samarbejde har Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet og Dafolo samarbejdet om evalueringen af indsatsen.

Konklusionen fra baseline-undersøgelsen og dernæst endline viser, at de deltagende kommuner i PLF Nord 2.0 skal arbejde videre med følgende fem anbefalinger:

  • Fokus på visioner og mål
  • Fokus på styrkelse af en professionel kultur
  • Fokus på brugen af forskellige former for data
  • Sammensæt erfaringsblandede teams
  • Overdrag ”teacher leadership” til de mest erfarne lærere.

Evalueringen viser følgende:

  • Det kan konstateres, at ledere og medarbejdere ikke oplever et signifikant udbytte af PLF i forhold til skolens formål på præcis elevernes læring og trivsel.
  • Der er et øget kendskab til og brug af mål blandt de adspurgte medarbejdere, og værdien af målene ser også ud til at stå klarere for medarbejdere.
  • Der er behov for øget kendskab til og anvendelse af såvel kvantitative som kvalitative data.
  • Der er et øget brug af data blandt både medarbejdere og ledere. Der kan med fordel sættes fokus på, hvordan dataarbejdet bliver en integreret del af det daglige kvalitetsarbejde. I taksonomien for teams og lederne foregår der en løbende evaluering og justering af ledernes og medarbejdernes arbejde med data.

Som led heri vil det være relevant med en kortlægning af de datatyper, der bruges i forhold til at vurdere, i hvor høj grad de er tidslige og specifikke nok til at kunne understøtte det daglige kvalitetsarbejde. Lederes og medarbejdernes arbejde med relevante datoformer understøttes, og der videreudvikles på data, som bidrager til løsningsforslag på problemstillinger i praksis.

  • Der er sket en professionalisering af teamarbejdet, dog kan det indholdsmæssige styrkes yderligere. Her kan der i særlig grad være fokus på den didaktiske problemløsning, så teamarbejdet i højere grad arbejder undersøgende og udviklende ift. konkrete didaktiske problemer. Ane Qvortrup anbefaler, at teammøderne indholdsmæssigt styrkes yderligere, så teams i højere grad arbejder undersøgende og udviklende i forhold til konkrete didaktiske problemstillinger.

De tre bølger

PLF Nord 2.0 tager på den baggrund afsæt i evalueringen fra endline og baseline.

Foruden Marzano og DuFours forskning, som beskrevet i den første ansøgning, har vi valgt at lade os inspirere af den amerikanske uddannelsesforsker Andy Hargreaves (2018), som på internationalt plan har observeret tre bølger i udviklingen af PLF.

Den første bølge

Den første bølge beskrives som introduktion til de grundlæggende principper og idéer, der også ligger til grund for PLF Nord 1.0. Her har fokus været på at lære deltagerne om det teoretiske udgangspunkt for overhovedet at ændre arbejdsgange samt prioritere et kvalificeret samarbejde mellem medarbejdere og ledere med fokus på elevernes læring tydeliggjort ved hjælp af relevant data. I PLF Nord 1.0 er dette udgangspunkt introduceret i forbindelse med de indledende kursusdage.

Den anden bølge

Den anden bølge benævner Hargreaves som implementering af kompetenceudviklingsprogrammer, hvor de grundlæggende principper for PLF omsættes i regulær praksisudvikling. I PLF Nord 2.0 gælder det for den lokale kompetenceudvikling, at både ledere og medarbejdere anvender redskaber til at udvikle en professionel læringskultur ved kontinuerligt at justere og forbedre strukturer, som har til formål at ændre kulturen i den nuværende praksis. I denne fase opstår ifølge Hargreaves risikoen for, at PLF bliver en metodik og ikke en kultur, hvor redskaberne anvendes for redskabernes skyld, og målet forsvinder i øvelsesarbejdet. Det ses for eksempel ved, at PLF anskues som en mødestruktur frem for en professionel kultur. Er der tale om en egentlig kulturudvikling, hvor medarbejderne og lederne sammen undersøger og forbedrer sin praksis, og hvor fokus på elevernes læring er konstant, er den tredje bølge opnået. Her overskrider PLF teammødernes rammer og ligger som fundament for al arbejdet. Her vælger medarbejderne og lederne at arbejde sammen, fordi de har set, at det øger læring og trivsel for både elever og de professionelle.

Den tredje bølge

Med den opfølgende indsats i PLF Nord 2.0 er intentionen, at medarbejdere og ledere kommer sikkert med over i tredje bølge, og at potentialet i det arbejde, der er gjort i PLF Nord 1.0, udnyttes til fulde. Intentionen med denne ansøgning om PLF Nord 2.0 er således at imødekomme det behov for kompetenceudviklingsindsatser, som evalueringerne og erfaringerne peger på.